Et bæredygtigt arbejdsliv
For at opnå et bæredygtigt arbejdsliv er det vigtigt, at man husker at lytte til sig selv. Giv dig selv et øjeblik til at reflektere over, hvad du ville gøre mere af, hvis du ikke skulle tænke på forventninger fra kollegaer, familie, venner, chefen eller andre. Er det svært?
Det ligger så dybt i mange af os at beregne ydre faktorer i vores handlinger, at det godt kan være oprigtig svært at forestille sig. Vi vil gerne leve op til omgivelsernes forventninger og målsætninger og derfor glemme vi nogle gange, hvad det egentlig er vi vil.
Derfor har vi lavet en test i vores bog Gnisten i arbejdslivet, om hvor høj grad du oplever selvbestemmelse i dit arbejdsliv.
For at finde resultatet på dine svar skal du lægge tallene sammen. Jo højere dit tal er, jo højere grad af selvbestemmelse oplever du i dit arbejdsliv og derfor også med stor sandsynlighed en højere grad af indre gnist.
Spørgsmålene er delt op i to temaer. Det første tema relaterer sig til selvbevidsthed, og derfor i hvor høj grad du lytter til dig selv og dine behov. Det andet tema handler om, i hvor høj grad du føler dig fri til selv at træffe dine valg. Hvis du lægger tallene fra spørgsmål 2, 4, 6, 8 og 10 sammen, får du resultatet på din grad af selvbevidsthed.
For at opnå et bæredygtigt arbejdsliv er det vigtigt at være bevidst om din personlighed, dine styrker, svagheder, tanker, overbevisninger og følelser. Hvis du derfor ikke er nået frem til et højt tal i disse spørgsmål, er der vigtigt, at du husker at lytte til dig selv og dine behov.
Spørgsmål 1, 3, 5, 7 og 9 giver dig resultatet på graden af kontrol over dine valg. Dette er et afgørende element for at føle din indre gnist og føle at du er autentisk i dit arbejdsliv. Uden følelsen af valgfrihed kan vi føle, at vi har tabt os selv og vores motivation vil derfor langsomt dale. Det er derfor vigtigt, at man føler sig i stand til at være autentisk i sine handlinger på arbejdspladsen for at opnå et bæredygtigt arbejdsliv.
Indlægget I hvor høj grad oplever du selvbestemmelse i dit arbejdsliv? blev vist første gang den Gnist.