Artikel af Mads Bab, Gnist og Nikolaj Juul Jakobsen, Newmind
En længere artikel om emnet, men som du kan læse nederst på siden, ligger der også 24 siders e-Bog til gratis download, vi afholder gratis arrangementer om emnet og har et produkt Egeskoven, som du også kan læse mere om.
Men hvorfor er mental robusthed og mental sundhed blevet det nye sort? Fordi det er nødvendigt – af to helt centrale grunde.
For det første fordi mange års fokus på håndtering af stress og klassiske tilgange til udvikling af arbejdsmiljøet ganske enkelt ikke virker efter hensigten. Virkeligheden er, at endnu flere sygemeldes med stress end nogensinde før.
For det andet fordi løsning af kerneopgaven og sikring af holdbar performance i en verden med stigende kompleksitet og uforudsigelighed stiller hidtil usete krav til vores mentale kapacitet. Klassiske leder-medarbejderforhold bliver løbende erstattet af mere samskabende tendenser, der kræver, at man som individ og fællesskab står stærkt.
Hvis ansvar er udviklingen af robusthed?
Er det medarbejderen selv, der skal arbejde med sin personlige udvikling eller ledelsen, der skal justere de strukturelle rammer, så arbejdets udførsel er mindre belastende?
I sin essens er robusthed en personlig ressourcer der styrker individet, men som alle personlige ressourcer vil vores relationer og de rammer vi arbejder under både være forstærkende og forværrende. DERFOR kan ansvaret kun være et delt ansvar mellem individets eget fokus og ledelsens fokus på at forbedre rammevilkår.
Løsningen må og skal nemlig være, at vi sammen skaber de stærkeste arbejdsfællesskaber samtidig med, at vi dagligt lærer at navigere modstandsdygtigt i den virkelighed, vi befinder os i.
Bevidst fokus kan udvikle vores robusthed
Det er ikke blot teoretisk muligt at forandre vores robusthed, men forskningsmæssigt påvist, at vi gennem bevidst aktivitet individuelt og i fællesskab, kan ændre vores hjerne og måden den fungerer på.
For robusthed er ikke noget man er eller ikke er. Det handler om graden og bør forstås som en læringsproces, hvor man i samspil med kolleger tilegner sig viden om sig selv, om andre og om de forhold, der indvirker på ens trivsel.
Netop samspillet mellem 1) individet, 2) gruppen og 3) de rammer man indgår i, er afgørende for vores robusthed. Opbygning af bæredygtig og sund robusthed sker derfor ikke ved et ensidigt fokus på et af områderne, men ved at tænke i samspillet mellem de tre.
Det skaber f.eks. ikke en holdbar robusthed når ledelsen, lægger ensidigt op til en ”pyt-kultur”. En pyt-kultur er en kultur, hvor medarbejderne bliver opfordret, trænet og coachet i at acceptere uhensigtsmæssige vilkår, sige pyt til bekymringer og blindt se mulighederne i de uhensigtsmæssige forandringer. Ledelsen bør naturligvis indgå i en konstruktiv dialog om vilkår og sammen med medarbejderne diskutere, hvordan uhensigtsmæssige vilkår ændres.
Omvendt mister en medarbejder enestående muligheder for at arbejde med egen robusthed, hvis man udelukkende mener, at dårlige vilkår og dermed mistrivsel er ledelsens skyld. For netop ved at arbejde med ens evne til overblik, kreativitet, selvværd og handlekraft forbedres ens muligheder for konstruktivt at indgå i en dialog om bedre arbejdsvilkår og dermed forbedring af ens trivsel.
Sidst men ikke mindst har fællesskabet i det enkelte team særlige muligheder for at håndtere svære perioder bedre. Dette kan de især gøre ved at blive bevidste om de dynamikker der enten styrker eller svækker gruppens robusthed. Dansk forskning på Viborg Sygehus viser bl.a., at afdelingers måde at tale om arbejdspres, påvirker deres evne til at håndtere presset på mere eller mindre hensigtsmæssige måder.
Medansvar gør forskellen
Med et delt ansvar har vi også alle en forpligtigelse, ikke bare overfor os selv, men også overfor vores kolleger. Hvert niveau i organisationen har sine muligheder for at støtte op om robustheden.
Formelt set er det ledelsen, der har ansvaret for at skabe arbejdspladser, hvor de ansattes robusthed modsvarer de krav organisationen stiller til dem. Men der sker kun reelle forandringer i robusthed, hvis alle bakker op og hver person gør en aktiv indsats for at styrke fællesskabet og sig selv.
Fra tanke til handling – det næste bedste skridt
Der er ikke nogen bestemt adfærd forbundet med at være robust, og dermed ikke en bestemt opskrift I skal følge for at blive mere robuste.
Vi har for vane at tro, at det handler om at forstå, hvad vi gerne vil for derefter at målrette vores handlinger, men forandring sker oftest den anden vej – handling kommer før viden.
Så tag et lille skridt i det ukendte, men vær opmærksom på, hvad det skridt lærer Jer. Sørg for at hvert skridt hjælper til at tage det næste. Det handler om at tage det næste bedste skridt fremfor en foruddefineret plan planlagt i mindste detalje.
Samtale
Uden samtale intet fællesskab. Udviklingen bør starte små eksperimenter. Eksperimenter, der følges op med dialog. Lær af hinandens erfaringer – de gode og de dårlige. Dyrk samtaler der ikke kun fokuserer på problemer, men også på det, som gør godt og det som går godt.
Stå også stille
Pas på hurtige beslutninger om at være eller gøre noget bestemt, som andre mener er det rigtige. Brug tid på at indsamle jeres egne erfaringer og træf beslutninger i jeres eget tempo. Stå fast, når det er mest rigtigt for jer, MEN tag også det næste skridt, når det er nødvendigt og ønskeligt.
Modstå derfor fristelsen til at træffe én beslutning, fordi I tror, at den ændrer alt. Udnyt styrken i de små skridt og de små sejre, der viser den mest farbare vej for jer.
Læs og lær mere om robusthed
Ovenstående er kun en forsmag på begrebet robusthed. Her kan du downloade en 24 siders eBog eller 30 minutters lydfil om ”7 principper til udviklingen af kollektiv robusthed”.
Derudover afholder vi i foråret 2016 en række gratis arrangementer om emnet robusthed, følg med på siden her eller tilmeld dig vores nyhedsbrev oppe i det orange felt øverst på siden, så er du sikker på ikke at gå glip af noget.
I samarbejde med Vibeke Koushede, seniorforsker i mental sundhedsfremme ved Statens Institut for folkesundhed holder vi workshop med fokus på kollektiv robusthed.
Indlægget Hvorfor er mental robusthed og mental sundhed blevet det nye sort? blev vist første gang den Gnist.